Henrik Ibsens skrifter

Uagtet jeg ikke med visshed ved, hvorvidt jeg tør påregne, fra ​mit ophold i Stockholm i sommeren 1869, at have bevaret en plads i Deres excellences erindring, vover jeg dog ​gennem disse linjer ærbødigst at introducere min søn ved det kgl: ​gesandtskab.

Efter at have afsluttet sine teoretisk-juridiske studier har han i afvigte sommer taget den juridiske doktorgrad ved det herværende universitet.

Det er væsentlig ​de politiske videnskaber, hvormed han under sin studietid, først i München og senere her, har beskæftiget sig, og som han har valgt til sit fremtidige hovedfag.

Han rejser nu til Paris for ved selvsyn, navnlig indenfor det videnskabelige, politiske, literære og kunstneriske område, at lære det franske kulturliv nøjere at kende.

Som følge heraf vil han væsentlig komme til at anvende sit 2–3 måneders ophold i Paris til at overvære parlamentets forhandlinger, til at studere i de offentlige biblioteker, høre forelæsninger, hvis genstande falder indenfor hans fag, og endelig til at ​besøge muséerne, teatrene m. m.

Da jeg imidlertid tror at have grund til at befrygte at ​adgangen ialfald til de parlamentariske møder er forbunden med ikke ringe vanskeligheder, så fremt ikke vedkommende støttes ved intervention eller anbefaling fra en offentlig autoritet, så er det min ærbødige anmodning at en sådan, i fornødent fald, må fra det kgl: gesandtskabs side blive min søn til del for at hans ophold i Paris kan i videst muligt omfang blive frugtbringende for ham.

Det er i fortrøstning til Deres excellences noksom bekendte velvilje imod rejsende nordboer at jeg vover at fremkomme med denne anmodning, og med bøn om at samme ikke må blive mig ilde optaget tegner jeg mig